Kære alle,
Seattle – September, 2018
Som forsker i multikulturel boerne – og ungdomslitteratur, og som en, der er naevnt i artiklen, bliver jeg noedt til at uddybe to ting: Det Mary citerer mig for i denne artikel, og min holdning til Sorte Sambo. I min forskning kigger jeg paa, hvordan elever med forskellige sociale, religioese, etniske og faglige baggrunde laeser og fortolker multikulturel litteratur i forskellige kontekster- blandt andet om de kan genkende sig selv i karaktererne. Og her er det mere nuanceret end det, hun citerer mig for at have sagt. Det citat, som hun refererer til, har hun hentet i en anden artikel, som en anden journalist har brugt (uden citationstegn, da det ikke er direkte tale, men journalistens fortolkning af det, jeg sagde). Citatet, som hun anvender af mig er taget ud af en kontekst, som er taget ud af en anden kontekst: Citatet er fra en anden journalists artikel, som er en fortolkning og gennemgang af et arrangement om minoriteter i boernelitteraturen på hovedbiblioket i KBH i foråret 2018. Til arrangementet udtalte jeg noget lignende, men sammenhaengen er ikke er medtaget i artiklen. Til arrangementet understregede jeg, at der ikke noedvendigvis er en een til een relation mellem elevens farve/religioese/kulturelle baggrunde og identifikation med karakterer, der ligner dem selv. Mit argument er, at de skal have muligheden for det. Jeg understregede ogsaa vigtigheden af ikke at komme elever ind i bestemte kulturelle kasser, og jeg neavnte til dette arrangement vigtigheden af, at alle elever moeder multikulturel litteratur.
Her vil jeg sige, at oensker man at lease den nuancerede udgave af den holdning, som udtalelsen peger på:-) , kan man fx lease min nyeste artikel i viden om literacy nr. 24 om unges Tekstverdner
https://www.videnomlaesning.dk/…/2574/24_nadia-mansour.pdf
I min PhD definerer jeg ogsaa multikulturel litteratur og befinder mig pt i USA og arbejder med eksperter inden for afroamerikansk litteratur, multikulturel litteratur og inkluderende didaktik/uddannelse . Ligesom afro amerikansk forskning (hvor forskerne endda selv er afroamerikanere) rent forskningsmaessigt ikke laeser eller fortolker sorte sambo udelukkende som racistisk- da den er skrevet i en anden Tid og kulturel kontekst, goer jeg heller ikke. Faktisk anses Sorte sambo for at vaere den foerste bog, der skildrer sorte i et positivt lys, hvilken bl.a. min nuvaerende vejleder, Dr. Michelle Martin i USA har skrevet om. Bogen anses for at vaere forgaenger for afroamerikansk boernelitteratur. Efter sorte sambo er der kommet et hav af boeger med minoriteter i USA. I DK er der kommet nogen humoristiske, som jeg mener mustafas kiosk er, og alvorlige, som jeg mener fx Haram af Kristina Aamand er.
Tak for en fin artikel, som uanset uenigheder, saetter fokus paa noget jeg bestemt finder vigtigt, da det er kernen i min forskning: nemlig faglig representation af minoriteter.
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6694633/I-dag-findes-der-flere-b%C3%B8rneb%C3%B8ger-med-enhj%C3%B8rninger-drager-kaniner-eller-vilde-dyr-end-med-brune-b%C3%B8rn